Klummeskribent hos Ace Football, Torben Aakjær, hylder Diego Maradona, der onsdag forlod denne verden i en alt for tidlig alder
Mit helt store fodbold idol er død – beskedne 60 år gammel!
Da nyheden om Diego Armando Maradonas alt for tidlige død ramte alverdens avis- og medieforsider i går, må jeg tilstå, at jeg i den grad blev berørt.
Jeg har haft den udsøgte fornøjelse af at møde fodboldpersonligheder og -legender som blandt andre Franz Beckenbauer, Sir Alex Ferguson, Paolo Maldini, Paul Breitner, Sir Bobby Charlton og Uwe Seeler, men desværre nåede jeg, af forskellige årsager, aldrig at stå ansigt til ansigt med idolet over dem alle, Maradona.
Jeg så ham første gang trylle, da jeg var 11 år gammel. Det var i sommeren 1979, hvor han var med til at vinde U20-VM med Argentina. Alle kampene blev vist på tysk TV, og fra da af erstattede den lille argentiner “Der Kaiser”, som var mit hidtidige idol, men som fremover måtte nøjes med at være nummer to i hierarkiet i mit hoved.
Maradonas karriere var, som de fleste nok kender til, et studie i ekstreme op- og nedture. Verdensmester og forgudet i 80’erne, og narkoman, svært overvægtig og fester med de forkerte, sideløbende med at han begejstrede masserne.
Min idolisering af ham falmede dog aldrig, og jeg kneb en mindre tåre da han under VM 94 blev straffet for sin lemfældige omgang med euforiserende midler og lignende.
Jeg har dog altid været af den klare overbevisning, at man udelukkende skal vurdere en sportsmand på vedkommendes præstationer i den sportsgren, han deltager i. Hvad de foretager sig, når publikum ikke hepper på dem, ved de færreste af os, og uanset hvad er det aldeles unuanceret at rangere en sportsmand på hans privatliv.
Hvem ved, om Cristiano Ronaldo tæver sin hustru, om Messi voldtager sine unger, eller om Robert Lewandowski er kleptoman?
Med disse ord vil jeg sørge for mig selv over tabet af Maradona – det var alt alt for tidligt men desværre ikke uventet!
Selvom jeg aldrig fik mødt idolet, så var jeg så heldig, at jeg for et par år siden fik sikret mig et billede med ham – personligt signeret – som naturligvis hænger på en æresplads på mit hjemmekontor – det manglede da bare 😉
R.I.P. Maradona
