• Offsite

Aakjærs hjørne: Hvad falder vi på knæ for næste gang?

Denmark vs Denmark - UEFA Nations League
Getty Images
Annonce

Torben Aakjær er tilbage med et indlæg angående et emne, der i den grad deler vandene hos de danske fodboldfans

Efter en ustyrlig masse palaver omkring hvorvidt det danske fodboldlandshold bør knæle for at hædre “All Lives Matter” bevægelsen, forlyder det her til morgen fra DBU’s normalt så tilbageholdende formand, Hr. Jesper Møller, at knæleriet fortsætter som minimum før den forestående landskamp mod England.

Her knæler spillerne dog ikke for “All Lives Matter”, men derimod for “Mænds ustyrlige ret til at gå iklædt dametøj”, hvilket på forunderlig vis står Hr. Jesper Møller og efter sigende også hans direktør, Hr. Peter “uld i mund” Møller nært.

Senere på året skal Danmark spille yderligere seks kampe, fordelt på tre i oktober og endnu tre i november, og den foreløbige plan for knæleriet er i den anledning netop blevet offentliggjort.

Getty Images

I respekt for de herres integritet, vil jeg her kun afsløre dele af planen.

Efter et par nederlag, har DBU fornuftigt nok valgt at spille en højt værdsat testkamp mod Færøerne i oktober, og før den kamp beordres samtlige danske spillere til at knæle, denne gang i respekt for “Foreningen for beskyttelsen af traner på Als”. Kort tid efter er det Island der venter i Nations League, og her skrues der alvorligt op for charmen, i det holdet, muligvis efter kraftig påvirkning af Hjulemanden, nu skal knæle i respekt for “Veganerne i Danmark”, en bevægelse der i forvejen er hårdt presset, og således godt kan bruge en håndsrækning fra altid hjælpsomme DBU.

Løjerne fortsætter, og “knæleriudvalget” som udover to gange Møller, efter sigende også består af Hr. Kasper Hjulmand, og den såkaldte talentchef Flemming Berg, en mand som yderst sjældent, hvis nogensinde, har slået en “finke af panden”, og til evig tid vil bestræbe sig på at være 110% politisk korrekt, har højt helligt lovet, at de nok skal få knælet tilstrækkeligt til,
at alverdens mere eller mindre gode sager, bliver æret.

Således informeret kan alle 47-48 danske roligans sætte sig roligt tilbage i sofaen, for udover at holdet nu pludselig begynder at tabe en masse fodboldkampe, er der 100% styr på den politiske del af sagen, og i sidste ende er den slags jo vigtigere end selve sporten.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot