Verdens fodboldspillere bliver presset til det yderste i disse måneder, og det kan få alvorlige konsekvenser for kvaliteten af spillet
EM venter forude, eller gør det nu også det, for akkurat som sidste år kan man sagtens forestille sig, at UEFA vælger at rykke – ja, eller måske helt aflyse – den forestående turnering, for tilsyneladende muterer kineservirussen hurtigere end Mbappé kan løbe, og som vi vel alle er enige om, så er folkesundheden trods alt over enhver form for sport… Trods alt.
Men lad os nu forestille os, at EM bliver afviklet efter planen, for så kan vi se frem til åbningskampen i Rom d. 11. juni, hvor værterne fra Italien tager imod Tyrkiet, og herefter spilles der kampe mere eller mindre dagligt frem til finalen i London på Wembley præcis en måned senere.
Det er alt sammen pragtfuldt, men hvad tænker aktørerne? Spillerne som sidste sommer dårligt fik ferie, og som i indeværende sæson har været udsat for et komprimeret program, hvor det her i februar er tydeligt, at flere og flere bukker under.
Og kampene fortsætter til d. 23. maj, hvor de fire primære ligaer slutter, og så skal de ypperste, dvs. de spillere vi mest nyder at se, lige have overstået en finale i den fineste klubturnering d. 29. maj, mindre end to uger før åbningskampen!
Og det er som bekendt ikke kun Ronaldo, Ramos og Kane m.fl., som hopper direkte fra klub til landsholdsturneringerne, for også de bedste spillere fra Sydamerika, med Messi og Neymar i spidsen, står til en hed sommer, idet Copa America afvikles nogenlunde samtidig med den europæiske pendant.
De nationale turneringer – EM-arrangementet og finalerne i de europæiske klubturneringer – kommer så op imod yderligere 10 A-landskampe, spredt ud over de uendeligt få friperioder, der ellers var.
Tilbage står vi med et fodboldår, som kan gå hen og blive helt fantastisk, og hvor de bedste af de bedste springer ud som blomster på en forårsmark, men vi kan også risikere at skulle se et længe ventet EM uden mange af de bedste aktører, og hvor flere af dem, der så er med, er mere eller mindre totalt nedslidte. Uden evner eller energi til at føre deres uomtvistelige talent ned på græstæppet.
Hvad kan vi gøre ved det? Tja ingenting, for det er ikke så meget sporten, der styrer fodbolden. Nej, det er i højere og højere grad penge, og mod så store summer, som der er i spil i disse enorme begivenheder, der stritter vi alle forgæves.
Vi kan kun slå rø… i sædet, håbe det bedste og måske have en (naiv) tro på, at det hele bliver meget bedre i 2022, for der får vores elskede aktører da vel for pokker en god lang sommerferie uden EM, Copa America eller andet…
Eller sådan noget… 😉
