• Transfer

AaB-boss afviser: Han skal ikke til Brøndby

Getty Images
Annonce

Værterne på BT’s ‘Transfervinduet’ har snakket med Inge André Olsen, der afviser, at Jacob Rinne kommer til at skifte til Brøndby IF

AaB-keeper Jacob Rinne har et enkelt år tilbage af sin kontrakt med nordjyderne, og meget tyder på, at man vil forsøge, at sælge den svenske keeper for, at han ikke skal smutte på en fri transfer næste sommer.

I den forbindelse er han blevet kædet sammen med Brøndby IF, hvor førstekeeper Marvin Schwäbe har kontraktudløb, og der har været snak om, at de blågule allerede skulle have afgivet et bud på Rinne.

“Inde på nogle debatsider melder man om, at Brøndby skulle have budt på Jacob Rinne, og at Brøndby skulle have fået buddet afvist,” forklarer de i BT-podcasten ‘Transfervinduet’.

De har dog taget fat i Inge André Olsen, der kan afkræfte dette.

“Jeg har hørt noget lignende for nogle dage siden, og jeg er begyndt at undersøge det lidt, om han kunne være på vej til Brøndby, men der fik jeg altså at vide af Inge André (AaB’s sportsdirektør, red.), at det passer altså ikke. Og det er hans ord. Der har ifølge ham ikke været nogen interesse fra danske klubber overhovedet på Jacob Rinne, hvilket måske er lidt underligt.”

“Han sagde desuden, at det overhovedet ikke er planen, at Jacob Rinne skal til en dansk klub, hvis han skal finde en ny klub, og det arbejder de på, for det ville være fint at skyde ham afsted til den rigtige pris denne sommer, så kan AaB tjene lidt penge, og han er også klar til at prøve noget nyt.”

Det tilføjes dog, at der er interesse, men at det er fra udlandet, og at det altså også er dét, han skal, hvis det står til AaB.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot