Københavns Politi har tirsdag oplyst, at 13 personer er blevet sigtet for at deltage i et slagsmål før en kamp mellem FC København og Brøndby IF
FC København og Brøndby IF spillede d. 12 juli københavner-derby i Telia Parken. Kampen var en halvkedelig affære, der endte 0-0, men der var masser af aktion inden opgøret, hvor flere personer fra de to holds fangrupperinger endte i karambolage på gaden.
Dette fået nu konsekvenser, og Københavns Politi har på sin hjemmeside meddelt, at de i dag har besøget en række adresser i hovedstadsområdet og anholdt 13 personer, der er sigtet for at have deltaget i masseslagsmålet.
“Det er fuldstændig uacceptabelt at bruge fodbold som en undskyldning for at slås. Dagens aktion er et tydeligt tegn til alle ’fodboldbøller’ om, at vi kommer efter dem,” siger politiinspektør Tommy Laursen på politi.dk.
Politiinspektøren udelukker heller ikke, at der vil komme flere anholdelser i forbindelse med slagsmålet i den nærmeste fremtid.
De 13 anholdte fremstilles i grundlovsforhør i dag kl. 16.00.