• Nyhed

10 mål og 10 assists: ‘Jobbe’ løber med flot Superliga-pris

Getty Images
Annonce

Brøndby-profilen Jesper ‘Jobbe’ Lindstrøm er blevet kåret til årets unge spiller i 2020/21-sæsonen af 3F Superligaen

Jesper Lindstrøm har været en af den nu forgangne sæsons helt store oplevelser i 3F Superligaen, hvor han sin unge alder til trods har været en af Brøndbys største profiler og har en stor andel i, at guldet endte på Vetegnen.

De flotte præstationer betød, at han efter første halvdel af sæsonen blev kåret til efterårets profil, og nu har den 21-årige guldfugl altså vundet endnu en pris. ‘Jobbe er nemlig af et panel i Divisionsforeningen blevet kåret til årets unge spiller i 3F Superligaen.

“Årets unge spiller? Det er jeg sgu stolt af, for selv om jeg har haft en god sæson, så er der mange gode, unge spillere på vores hold og i ligaen generelt, så det er en pris, jeg er rigtig glad for,” siger ‘Jobbe’ til Brøndbys hjemmeside og fortsætter:

“Men det er vigtigt for mig at sige, at det slet ikke havde været muligt uden hele truppen. Vi har et rigtig godt hold – Danmarks bedste, kan man jo sige, og det er kun som en del af det hold, jeg har fået personlig succes. Vi vinder som hold og taber som hold. Derfor er de fælles trofæer de vigtigste i fodbold, men denne her er jeg altså også rigtig glad for. Jeg vil gerne sige tak til Divisionsforeningen, til trænerne og staben i Brøndby IF og mest af alt til mine holdkammerater, lyder det fra Jesper Lindstrøm, der stadig er på en velfortjent ferie.”

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot