Det danske medie BT fortæller, at FC København og Kevin Diks skulle være enige om alt omkring en transfer denne sommer
Kevin Diks’ lejeaftale i AGF udløber i morgen, og der står han til at vende tilbage til Fiorentina i Italien, men det bliver nok kun kortvarigt, at højre backen skal tilbage til støvlelandet.
I hvert fald kan de i BT’s podcast ‘Transfervinduet’ fortælle, at Diks skulle være meget tæt på at sikre sig et skifte til FC København.
“Jeg tror, at det vi vil sige er, at ting godt kan være tæt, uden at de nødvendigvis bliver officielle kort efter. Som jeg hører det, er Diks og FCK enige om alt. De to parter er fuldstændigt enige. Jeg kan ikke finde ud af, hvad det er, der gør, at det ikke er officielt. Om der lige mangler de sidste detaljer mellem de to klubber, eller om der er andre ting, der står i vejen, men de to er enige, og det giver mig en tro på, at den her handel kommer til at ske,” forklares det i ‘Transfervinduet’
Der spekuleres desuden i, om man i FCK bevidst har valgt at vente med at gøre handlen officiel, så AGF skal betale den sidste månedsløn i lejeaftale for at drille De Hviie lidt, og at man derfor vil offentliggøre transferen i starten af næste måned, hvor han igen officielt er tilbage i Fiorentina.