• Offsite

Krølben, Bohr og Wolfhagen: Stjernerne ved Danmarks første landskamp

Annonce

Et dansk landshold spillede sin første officielle landskamp ved OL i 1908, der på flere måder var en historisk begivenhed

Dansk Boldspil Union blev stiftet i 1889, men der skulle gå længe, før en officiel landskamp med dansk deltagelse blev spillet.

Det skete først i 1908, hvor fodboldturneringen ved de Olympiske Lege for første gang blev udkæmpet af landshold. Indtil da var det kun klubhold, der havde deltaget.

Her stillede Danmark op med at brag af en trup, der blandt andet talte spillere som Sophus “Krølben” Nielsen, Vilhelm Wolfhagen og Harald Bohr. Sidstnævnte, der selv var en berømt matematiker, var endda bror til fysikeren og Nobelpris-vinderen Niels Bohr.

I turneringens første runde, og dermed Danmarks første officielle landskamp nogensinde, mødte man et fransk reservehold (Frankrig stillede op med et første- og andethold). Franskmændene blev ved denne lejlighed ekspederet ud med en lussing på 9-0. Kampens topscorer blev Vilhelm Wolfhagen fra KB, der lavede fire kasser. Wolfhagen gjorde også karriere i militæret, hvor han sluttede som oberst.

I semifinalen skulle Danmark så op mod det “rigtige” franske landshold, men det hjalp ikke den nuværende stormagt at sende sine på papiret bedste spillere op mod danskerne. Danmark vandt kampen 17-1, hvilket til dato er den største sejr i DBU’s historie. Med hele 10 mål blev Sophus “Krølben” Nielsen topscorer. Danmark avancerede til finalen mod Storbritannien, mens Frankrig nægtede at spille kampen om tredjepladsen efter de danske ydmygelser.

Krølben, der selvfølgelig havde fået tilnavnet grundet lettere hjulbenethed, var den første spiller nogensinde til at score 10 mål i en slutrunde og endte også OL 1908 som topscorer med 11. Angriberen startede karrieren i Frem og havde tilmed et enkelt udlandseventyr, da han besluttede sig for at drage Europa rundt. Han kom dog aldrig længere end Kiel syd for grænsen, hvor den lokale klub stod klar med en plads på holdet og et job som smed.

Finalen blev desværre tabt med 0-2 til de britiske værter, som kunne løfte pokalen på det gamle White City stadion i London, der blev revet ned i 1985. 8.000 mennesker var på plads til kampen.

Kilder: FIFA, DBU og Jyllands-Posten

https://acefootball.com/da/fodboldnyheder/danske-a-landsholdsspillere-som-kunne-have-optraadt-for-andre-landshold/

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot