• Topnyhed

Officielt: FC Midtjylland sælger cheftræner Brian Priske

Brian Priske, FC Midtjylland
Getty Images
Annonce

FC Midtjylland har bekræftet, at de har solgt cheftræner Brian Priske til Royal Antwerp FC i den belgiske Jupiler League

Brian Priske har siden august 2019 stået i spidsen for FC Midtjylland, hvor det i alt er blevet til 84 kampe, men nu er det slut. Dette bekræfter FCM på deres hjemmeside, hvor de skriver, at cheftræneren er blevet solgt til belgiske Royal Antwerp FC.

“Priske har ønsket at prøve sig af i en anden liga efter en succesfuld periode i FC Midtjylland. Vi er glade for igen at have udviklet en ung træner, der fik chancen i FCM. Han greb i den grad muligheden og er nu blevet solgt til udlandet,” fortæller administrerende direktør Claus Steinlein om salget af cheftræneren.

Priske vandt i sin første sæson med Ulvene det danske mesterskab, hvorefter han førte dem til klubbens første Champions League-gruppespil i historien. Efter sin 84 kampe i spidsen for mandskabet slutter han af med et hæderligt pointsnit på 2,04.

Klubben skriver desuden, at der er indkaldt til pressemøde på mandag, hvor den nye cheftræner i FC Midtjylland vil blive præsenteret.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot