En række europæiske topklubber er gået sammen om at stifte ‘Super League’, men hvad er motivet og udsigterne? Meget er står stadig hen i det uvisse
Jeg interesserer mig ikke en døjt for fodbold, som spilles uden for de 4 primære ligaer, Champions League og så EM, VM og Copa America turneringer. Hvad der sker i en finsk, israelsk eller dansk turnering, har hos mig ikke større bevågenhed, end hvis jeg skulle følge en pigekamp på Kløvermarken.
En turnering som Europa League ”tåler” jeg udelukkende, fordi den nu engang giver vinderen adgang til næste sæsons Champions League, men kampene undervejs i turneringen bruger jeg ikke et sekund på, og finalen ser jeg nødigt.
Således kan man vist godt sige, at jeg kun er til den absolutte elitære form for fodbold, og det står jeg 100% ved, hvorfor den netop offentliggjorte plan for en muligvis kommende ”European Super League” burde være et tiltag, der ville få mig til at juble.
Men det gør det faktisk ikke, og årsagen er først og fremmest, at jeg simpelthen elsker at se det spændende udskilningsrace, der sæson efter sæson finder sted i de 4 store ligaer, hvor kun de bedste klubber kvalificerer til Champions League. Ja jeg mener faktisk også opbygningen i den nuværende Champions League-turnering er fremragende, ja tæt på perfekt, med først et interessant gruppespil og herefter knald eller fald (dobbelt) kampe frem mod finalen. Hvorfor ændre på det koncept, som udover at smide omkring 140 millioner Euro ned i ”turbanen” på den vindende klub, tillige betyder at vinderen med rette kan titulere sig Europas bedste klub, for ”alle” har jo principielt haft mulighed for at gå hele vejen.
At man så undervejs måske har noteret sig Astana FC, FC Midtjylland eller den finske mester, er helt sikkert til at ”overleve” for gudskelov ved man jo godt inderst inde, at disse perifere klubber kun er med som ”madding” og for at medfinansiere projektet.
Den nye ”European Super League”, hvor der fast deltager 15 klubber hver sæson, og hvortil 5 klubber så kan kvalificere sig til, betyder jo at de hjemlige turneringer i den grad devalueres, for her kan de 15 sikre deltagere jo eksperimentere og derved ødelægge det sportslige element ift. de øvrige hold, ligesom de sikrede klubber ikke nødvendigvis er de bedste hver sæson, hvorfor den endelige vinder rent faktisk ikke kan betragte sig som den bedste klub i Europa. Allerede nu har klubber som PSG og Bayern München, som sportsligt jo er med på ”Hylde 1”, meldt ud at de ikke ønsker at deltage i den nye turnering, og derved devalueres konceptet unægtelig en hel del. Med al respekt for Tottenham og Arsenal, ja også de klubber fra Italien som er med, så er det jo ikke klubber som ligefrem vælter sig i nyere Champions League-titler, og især de 2 engelske er jo mere og mere faldet bagud af ”dansen” hjemme i Premier League, hvilket i den grad stiller spørgsmålstegn ved motiverne for denne nye turnering.
Jeg forstår, at penge er et vigtigt lokkemiddel. Klubbosserne og ejerkredsen er sjælden lokalt forankret, hvilket man især ser når man kigger på de 12 klubber som har rakt hånden i vejret til projektet. 4 af klubberne er på amerikanske hænder, 1 har ejere fra Qatar, 1 ejes af en russer og 1 af kinesere, mens Tottenhams ejerkreds har nedsat deres firma i skatteparadiset Bahamas, men dog på papiret anføres som et britisk firma. Ingen af disse klubbers ejerkreds har nogen som helst følelser ift. de respektive ligaer, men det må man trods alt formode at f.eks. Juventus’ Agnelli eller Atletico Madrids Gil har, og hvad med de 2 spanske giganter Barca og Real Madrid, som hver især er ejet af deres fans. Hvordan i alverden kan de på vegne af dem melde sig til denne nye turnering og tilmed installere præsident Perez som formand for arrangementet?
Nå som nævnt kan penge ”åbne mange døre”, og klubberne får samlet 3,5 milliarder Euro i startbonus for at være med, og derved tænker jeg, at reelt alle forbehold den enkelte klubejer måtte have, lige så stille forsvinder i drømmenes tåger. Det er beløb så store, at UEFA på ingen måde kan konkurrere med det, og derved er hovedargumentet allerede på plads, sympatisk eller ej. Penge styrer alt i denne verden, om man kan lide det eller ej, og med disse abnorme summer, kan man belejligt proppe alt, hvad der hedder samvittighed ned i en skuffe, låse den, og så ellers bare sætte sig til rette for uge efter uge at nyde de bedste aktører, som verden kan byde på.
Eller kan man?
For naturligvis lyder der ikke just søde toner fra hverken de lokale forbund eller UEFA. Sidstnævntes præsident, Aleksander Ceferin har udtalt ”All players involved in matches in this tournament, will be banned from participating in matches for their nationalteams”. Om han har magt til at udtale sig om FIFA’s officielle holdning, vides ikke endnu, men man tænker, at også verdensforbundet vil tilslutte sig dette udsagn.
De enkelte forbund, henholdsvis engelske FA, italienske Federcalcio og spanske Royal Spanish Football Federation, har alle samstemmende meldt ud, at klubber der deltager i denne ”piratliga”, ikke samtidig får lov til at deltage i deres nationale turnering, og flere fodboldkendisser, anført af Gary Neville, har dagen igennem forbandet den potentielt nye turnering langt væk. Man ser rundt omkring i Europa en masse fans mobilisere demonstrationer mod deres ellers så elskede klubber, og på nettet popper modstandsgrupper op, hurtigere end Mette Frederiksen kan opfinde nye (bort)forklaringer for at holde samfundet lukket!
Selv regeringsledere som Italiens Draghi, Frankrigs Macron og engelske Boris Johnson har været ude med bandduller til Perez, Agnelli, Glazer, Henry, Kroenke og hvad de forskellige klubbosser ellers hedder, og senest har FA indkaldt repræsentanter fra de 14 klubber i Premier League, som ikke er deltagere i det nye projekt, til møde.
Og hvad med SKY, Mastercard, Pepsi Cola, Nissan, Gazprom, Sony og andre TV-udbydere/sponsorer, som har ikke så få penge bundet op på Champions Leagues nuværende struktur, for slet ikke at tale om de hjemlige turneringer.
Således må man imødese en pokkers masse ballade den kommende tid, og hvad sker der dog med spillere som er på igangværende kontrakter i klubberne, for hvis Ceferins udmelding skal tages for troende, så ønsker han alle involverede spillere bandlyst pr. øjeblikkelig, hvilket i så fald kan få betydning for det i forvejen pressede EM, og sådan kan man jo blive ved med at finde på større eller mindre problemer med dette nye tiltag, som ganske givet udelukkende er iværksat for at presse UEFA, til hurtigst muligt at få verfet alle unødvendige klubber ud af Champions League, således at kun de ypperste, rigeste og største klubber kan være med, for som Real Madrids kontroversielle præsident Florentino Perez engang har udtalt, så ”leger lige børn nu engang bedst”, og det har han nok ret i når alt kommer til alt!
”Dreams can`t be bought” siger Bruno Fernandes, men måske kan de det alligevel!
Når alt dette er skrevet, så tror jeg personligt ikke denne Super League iværksættes, og inderst inde tror jeg faktisk ikke engang initiativtagerne virkelig tror på det. Jo måske ”hovedsponsoren”, den amerikanske investeringsbank JPMorgan Chase, men generelt tænker jeg, at det hele er en, om end alvorlig en af slagsen, trussel overfor UEFA, om at få styr på deres Champions League, således at der 1) kommer flere penge i projektet og 2) flere store klubber tilgodeses.
Vi får se – det sidste ord er med garanti ikke sagt i denne sag!
