Den norske målmand Sten Grytebust har ikke spillet meget, siden han skiftede til FC København. Alligevel fortryder han ikke sit valg
I 2019 skiftede Sten Grytebust til FC København på en fri transfer efter kontraktudløb i OB. Den anden af de store klubber fra hovedstadsområdet, Brøndby IF, var dog også inde i billedet, og det endte i en regulær transferkrig, men som nævnt blev det altså Løverne, der trak det længste strå.
Skiftet er dog langt langt fra gået, som den 31-årige nordmand har havde håbet. Det er nemlig kun blevet til otte Superliga-kampe siden skiftet, og selvfølgelig havde han håbet på mere.
“Det er klart, at jeg havde håbet på flere kampe. Det skal jeg ikke lægge skjul på, men sagen er, som den er, og jeg arbejder stenhårdt, så forhåbentlig får jeg vendt situationen. Det må vi se,” fortæller Grytebust til bold.dk.
Han tilføjer desuden, at han overhovedet ikke har fortrudt valget om at skifte til FC København, selvom det ikke er blevet til meget spilletid.
Grytebust fik dog i går for første gang i denne sæson spilletid i Superligaen, og her fik han lidt af en hovedrolle. Du kan se highlights fra kampen mellem FCK og Randers i videoen herunder.