• Offsite

Kombineret XI: De bedste nordiske spillere i PL-historien

Annonce

Her får du et bud på det bedste hold bestående af nordiske spillere, som har tørnet ud for hold i den engelske Premier League

Den engelske Premier League er den mest populære og største nationale liga i fodboldens verden. Det er turneringen, som skraber absolut flest penge sammen, og holdene fra ligaen kan derfor også tiltrække nogle af de største stjerner i verden.

Nogle af disse stjerner, som har taget vejen forbi den bedste engelske række har været fra det kolde nord.

Vi har forsøgt at sammensætte et hold af de nordiske spillere, som har gjort det bedst i den engelske Premier League.

OBS. De inkluderede lande i Norden er som følger: Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne og Grønland.

Vi stiller op i en 4-3-3. God læsning!

Målmand

Ingen over, ingen ved siden af.

Selvfølgelig tager Peter Schmeichel pladsen mellem stængerne på holdet. Selvom sønnen Kasper også har vundet Premier League med Leicester City, hvilket er en gigantisk præstation, har han altså ikke præsteret på øverste hylde i så mange år, som farmand gjorde det i Manchester United.

Forsvaret

Liverpool havde i 00’erne et godt øje for defensive nordiske spillere. I hvert fald havde de tre rigtigt dygtige af slagsen i Sami Hyypia fra Finland, John Arne Riise fra Norge og selvfølgelig Daniel Agger fra Danmark.

Udover de tre Liverpool-profiler indtager Olof Mellberg den sidste plads i bagkæden på højre backen for sin flotte tid i Aston Villa, hvor han dog også spillede i det centrale forsvar.

Tætteste bejler back-pladsen var danske Lars Jacobsen, som har repræsenteret West Ham, Everton og Blackburn.

Midtbanen

På en yderst kompetent tre-mands midtbanen finder vi den eneste spiller, der stadig er aktiv i Premier League i dag.

Der er tale om Gylfi Sigurdsson fra Everton, der har begået sig i engelsk fodbold næsten hele livet.

Derudover er der blevet plads den nu tidligere Tottenham-stjerne Christian Eriksen, der efter seks og et halvt år i Tottenham drog videre til Inter Milan i janur.

Den sidste plads går så til en dansker, som tidligere har spillet i Everton. Til trods for dette var han dog ikke noget nær en krydsning af Sigurdsson og Eriksen. Thomas Gravesen var en benhård ankermand, som i sine 164 kampe for Everton, inden turen gik til Real Madrid, aldrig skånede en eneste modstander.

Angrebet

Hvis I har ventet spændt på at se Nicklas Bendtner i angrebet, må vi desværre skuffe jer!
Det bliver to nordmænd og en svensker, som indtager de offensive positioner på holdet.

Den tidligere Arsenal-kaptajn Freddie Ljungberg tager højreflanken, mens Zlatan Ibrahimovic sætter sig på det centrale angreb.

Der er dog også blevet plads til Ole Gunnnar Solskjær, som er blevet skubbet ud på en venstre kant.

Vi havde nogle danskere som Jesper Grønkjær og Brian Laudrup med i overvejelserne. Laudrup havde da også fået en plads, hvis man skulle kigge på hele karrieren, men med kun 11 kampe og et enkelt mål for Chelsea, er det altså langt fra nok.

Samlet startopstilling

Premier League hold med nordiske spillere

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot