OB-back Alexander Juel er klar over, at det bliver svært i morgen mod Brøndby, men han mener, at det er en opgave, de skal kunne klare
I morgen tager OB hjemme på Nature Energy Park imod Superligaens aktuelle tophold, Brøndby IF, og der er ingen tvivl om, at det bliver en hård dag på kontoret for De Stribede.
Forud for opgøret udviser højre backen Alexander Juel da også respekt for de blågule, men han mener slet ikke, at det er en umulig opgave.
“De har kvalitet hele vejen rundt. Det er jo ikke tilfældigt, når de er på førstepladsen efter 20 runder, så det er helt klart et hold, vi skal have respekt for. Det er et hold med stor kvalitet, men det er en tæt liga, hvor der ikke er nogen nemme kampe, men det betyder samtidig også, at der ikke er nogle kampe, der er umulige. En kamp mod førstepladsen er dog helt afgjort en tough en, men det skal vi kunne klare,” siger Juel til klubbens hjemmeside.
Også forsvarskollegaen Jeppe Tverskov har udtalt sig forud for mødet med topholdet. Du kan læse mere om hans plan for at lukke ned for Brøndby-kometerne i artiklen herunder.