Liverpools centrale forsvarsspiller Joe Gomez er blevet opereret i knæet, og han er mødt op til genoptræning med forfærdeligt ar på knæet
Liverpool har måtte undvære både Virgil van Dijk og Joe Gomez, der begge er blevet opereret i knæet grundet nogle slemme skader.
Sidstnævnte gik i stykker under en træning med det engelske landshold i november. Landstræner Gareth Southgate kaldte skaden for tragisk, og en læge har ifølge Liverpool Echo vurderet, at der kan gå omkring et år, før han er tilbage igen.
Gomez er nu blevet opereret, og han har påbegyndt genoptræningen, og under denne træning er der blevet taget et billede af stopperens knæ med et kæmpe ar, der i den grad har fået folk til at spærre øjnene op og ikke mindst udtrykke bekymring.
Det engelske landshold meldte aldrig ud, hvordan skaden skete, og efter at have set billedet er en række fans meget chokeret. Flere kræver en forklaring.