Jacek Kulig bag FootballTalentScout kalder FC Københavns U19-hold for et af Europas bedste og fremhæver i samme ombæring seks af talenterne
Fremtiden i FC København ser lys ud, i hvert fald hvis man spørger den polske scout Jacek Kulig, der er manden bag det store scoutingmedie FootballTalentScout.
Kulig har taget et kig på FC Københavns talentfulde U19-hold, som han kalder for et af de bedste U19-hold i Europa, hvor han samtidig fremhæver seks af talenterne:
Roony Bardghji, Orri Steinn Óskarsson, Hákon Arnar Haraldsson, Rasmus Højlund, Daniel Haarbu og Jacob Haahr er spillerne der bliver fremhævet af scouten, hvor især førstenævnte har tiltrukket sig en del opmærksomhed siden sit skifte til FC København i efteråret.