Riqui Puig sendte onsdag FC Barcelona i finalen i den spanske Supercopa, da han scorede det afgørende mål i straffesparkskonkurrencen mod Real Sociedad
FC Barcelonas fans har længe skreget på spilletid til stortalentet Riqui Puig, og onsdag blev han så skiftet ind i Supercopa-semifinalen mod Real Sociedad og iskoldt sparkede det afgørende spark ind fra ellevemeterpletten i straffesparkskonkurrencen.
Barcelona-træner Ronald Koeman har tidligere modtaget massiv kritik for at udelade Puig, og et skifte til en anden klub har derfor flere gang været på tale.
Puigs spillestil og udseende har dog fået en Twitter-bruger til at sammenligne ham med selveste Michael Laudrup, og der kan måske være noget om snakken, når man kigger på billedet herunder:
Michael Laudrup var selv aktiv i Barcelona, som han repræsenterede med stor succes fra 1989 til 1994.