Ifølge det danske medie bold.dk kan salget af Alexander Bah komme til at indbringe SønderjyskE op til 20 millioner kroner
SønderjyskE kunne tidligere i dag offentliggøre salget af deres unge profil Alexander Bah, der skifter til Slavia Prag i Tjekkiet.
I forbindelse med denne nyhed kunne Haderslev-klubben også afsløre, at der altså er tale om et for klubben rekordbeløb. De oplyste dog ikke det konkrete beløb.
Dette mener det danske medie bold.dk dog at have fået oplysninger om, og ifølge dem, er SønderjyskE i første omgang sikret 15 millioner kroner, mens handlen med bonusser kan løbe op i hele 20 millioner kroner.
De skriver desuden ,at SønderjyskE også har sikret sig en videresalgsklausul.