Ifølge Ekstra Bladet forsøgte AGF i sommer at hente Michael Lumb som mulig erstatning for Casper Højer, der dog blev i klubben
Brøndby kunne mandag præsentere Michael Lumb på en etårig kontrakt, og dermed har de blågule styr på venstre back-positionen, imens Blas Riveros kommer sig over sin lange skade.
32-årige Michael Lumb kunne dog være skiftet til en af Brøndbys rivaler i toppen af Superligaen, da AGF ifølge Ekstra Bladet forsøgte at hente Lumb på transfervinduets sidste dag i sommer, da Dinamo Zagreb havde budt på Casper Højer.
AC Horsens ville dog ikke slippe Lumb på transfervinduets sidste dag, og da Casper Højer ligeledes afviste kroaterne, blev en AGF-retur ikke til noget for Lumb alligevel.
Michael Lumb har fået nummer 12 i Brøndby.