Ifølge B.T. vil OB forsøge at hente Niels Frederiksen ind som afløser for cheftræner Jakob Michelsen, der har kontraktudløb til sommer
Rygterne har på det seneste svirret om, at OB ikke har tænkt sig at forlænge kontrakten med cheftræner Jakob Michelsen, der til sommer har kontraktudløb i Ådalen.
Flere navne har været bragt i spil som mulige afløsere for Michelsen, hvor fynboerne angiveligt skulle have udvist interesse for Jess Thorup og Jacob Neestrup denne sommer.
Nu bringer B.T.’s ‘Transfervinduet’ så et nyt navn i spil som mulig kommende OB-træner, og det skulle være ingen ringere end Brøndbys Niels Frederiksen.
Niels Frederiksen kan ifølge mediet komme i spil som OB-træner, da han ligeledes har kontraktudløb til sommer, og her skulle Jan Bech Andersen ikke være helt lun for en forlængelse, og dermed kan den succesfulde Brøndby-træner altså kvit og frit skifte til OB til sommer.