Noget tyder på, at Riza Durmisi er kommet sig ovenpå sommerens skuffelse over det missede Brøndby-skifte, bedømt ud fra hans Instagram-aktivitet
En af sommerens helt store transfersagaer i Superliga-regi var Riza Durmisis mulige retur til Brøndby IF. Det lignede længe et skifte hjem for Lazio-spilleren, der i stedet kunne se klubben fra Vestegnen præsentere paraguayanske Blas Riveros som ny mand på venstre backen.
Durmisi var efterfølgende ude med riven efter Brøndby, hvor han især benyttede de sociale medier til at få afløb for sine frustrationer.
I samme ombæring valgte Durmisi at stoppe med at følge sin hjerteklub på Instagram, men nu tyder noget på, at venstre backen er kommet sig over sommerens skuffelse.
I hvert fald er han igen begyndt at følge Brøndby på de sociale medier, ligesom at han har uploadet følgende billeder til sin story, i forbindelse med klubbens 56 års fødselsdag:

