Edinson Cavani er havnet i lidt af en shitstorm, og ifølge træner Ole Gunnar Solskjær, kender han kun to ord på det engelske sprog
Det så meget sort ud for Manchester United, da de søndag var bagud med 0-2 ved pausen til Southampton. Alligevel kom de tilbage og hev en sejr i hus.
Dette var i stor grad takketvære deres nye angriber Edinson Cavani, der sparkede anden og tredje mål i kassen, men efter kampen er han røget en smule i unåde hos FA grundet en Instagram-story.
I kølvandet på episoden har træner Ole Gunnar Solskjær forsvaret uruguayaneren i pressen og sagt, at han er utroligt ked af hans fejl, og at der på ingen måde var nogen ond hensigt med ordvalget.
Han fik også tid til at fyre en joke af om, at Cavani ikke snakker engelsk endnu, og at han kun kender to ord, som han altid benytter efter en sejr til holdet. Disse er ifølge træneren: “Tomorrow off?”.
Desuden tilføjede han, at han er imponeret over Cavani på alle punkter udover hans evner til at parkere en bil.