Zlatan Ibrahimovic har nu afsløret, hvad meningen var med hans kryptiske Instagram-opslag vedrørende det svenske landshold
Sverige var i en kort periode helt oppe at ringe, da superstjernen Zlatan Ibrahimovic på sin officielle Twitter lagde et billede op af sig selv i en svensk landsholdstrøje med teksten: “Long time no see.”
Der gik dog ikke længe, inden den svenske Janne Andersson kunne skyde svenskernes håb om et Zlatan-comeback helt ned i kulkælderen, da han udtalte, at han i hvert fald ikke var udtaget til landsholdet.
Men hvorfor valgte angrebsveteranen så at poste dette Tweet? Dette har han nu givet at ganske simpelt svar på:
“Nej, jeg ville bare prøve at provokere folk i Sverige,” siger Zlatan til Sky Sport Italia.
Og med folk kunne han meget vel mene landstræneren, som han ikke lige umiddelbart er den største fan af.
Da det kom frem, at Juventus’ Dejan Kulusevski ikke var udtaget til landsholdet skrev han følgende på Twitter:
“Sikke en fucking joke. Dette er bare endnu et bevis. Der sidder inkompetente folk på de forkerte positioner, og det kvæler svensk fodbold.”