Francis Dickoh mener, at Brøndby-anfører Andreas Maxsø må være skuffet over, at Kasper Hjulmand ikke har set hans vej til den kommende landsholdssamling
Kasper Hjulmand måtte af nød udtage hele ni nye spillere til næste uges træningskamp mod Sverige, der afvikles på Brøndby Stadion.
Af nye midterstoppere er FC Midtjyllands Alexander Scholz og FC Københavns Victor Nelsson hevet ind for at erstatte Andreas Christensen og Jannik Vestergaard.
Dette er den tidligere FC Midtjylland- og FC Nordsjælland-spiller Francis Dickoh dog en smule uforstående overfor.
I hvert fald mener han, at Brøndby-anfører Andreas Maxsø må være skuffet over ikke at blive udtaget, hvilket han gav udtryk for i et Tweet i kølvandet på udtagelsen.