Ifølge det danske medie BT har Superliga-klubben Vejle Boldklub haft besøg af den tidligere Huddersfield-angriber Collin Quaner
Vejle Boldklub er i øjeblikket på udkig efter en forstærkning til angrebet som erstatning for Raphael Dwamena, der sidder ud med hjerteproblemer. Her må markedet siges at være yderst begrænset, da transfervinduet smækkede i for snart en måned siden.
Der er dog spillere uden kontrakt, der kan hentes, og en af disse er den 29-årige tysker Collin Quaner, der denne sommer havde kontraktudløb med Championship-klubben Huddersfield.
Ifølge BT’s podcast “Transfervinduet” har Vejle haft besøg af Quaner, der har set på faciliteterne ved Nørreskoven, men de mener ikke, at han er 100 % overbevist om, at et skifte til den danske Superliga vil være det rette for ham.
Quaner var også en del af Huddersfield-holdet, da de spillede i Premier League, men han havde dog svært ved at finde netmaskerne, da han ikke scorede et eneste mål i 28 kampe. Dog blev det til fire målgivende afleveringer.