OB-angriberen Sander Svendsen er ifølge et norsk medie på vej tilbage til norske Molde. Han har tidligere været rygtet fra OB denne sommer
Flere medier har denne sommer meldt OB’s Sander Svendsen på vej til den engelske Premier League, men nu kan den norske angriber være på vej tilbage til sin tidligere klub.
Ifølge norske Nettavisen.no, er Sander Svendsen på vej til Molde, hvilket skulle blive officielt senere mandag.
Tidligere er der blevet snakket om, at OB kunne score mellem 8-11 millioner kroner på deres norske angriber.
Den 23-årige skarpretter har haft sine op- og nedture i den stribede OB-trøje, hvor han i perioder har scoret mål på stribe, og i andre perioder har været helt ude af holdet.
I alt er det blevet til 14 scoringer i 35 kampe for Sander Svendsen i OB.