Brænder din klub inde med 670 millioner kroner, kan den ifølge Daily Express erhverve sig Chelseas N’Golo Kanté
N’Golo Kanté har været rygtet væk fra Chelsea i et godt stykke tid nu, og de seneste rygter går på, at Anonio Conte vil have ham til Inter i den italienske Serie A.
Det giver måske også fin mening for The Blues at få afskibet en løntung midtbanespiller, hvis Kai Havertz skal hentes ind, hvilket skulle være en transfer, der rykker tættere og tættere på.
Den franske verdensmester kommer dog ikke til at være billig at hente. Hvis man skal tro det engelske medie Daily Express, kræver London-klubben nemlig 670 millioner kroner for Kanté.
Chelsea hentede den i dag 29-årige midtbanespiller for 300 millioner kroner i Leicester kort efter deres Premier League-triumf i 2016.