F\u00f8rst og fremmest skal jeg starte med at rose Pierre-Emile H\u00f8jbjerg, som nu i en alder af knap 26 \u00e5r, omsider ser ud til at have fundet sin \u201dplads i livet\u201d, eller i hvert fald fundet den klub, hvor han, udover at spille fast, kan tjene en \u201dgod m\u00f8nt\u201d, samt indimellem m\u00e5ske endda f\u00e5 lov til at opleve, hvordan det er at deltage i f.eks. Champions League, en turnering han i en s\u00e5 \u201dh\u00f8j\u201d alder, kun har spillet i helt pr\u00e6cis 182 minutter, og det er helt tilbage i 2014 som teenager i Bayern M\u00fcnchen.
Den tidligere Skjold-, FCK- og Br\u00f8ndby- ungdomsspiller har taget en r\u00e6kke besynderlige klubvalg i sin karriere, men med skiftet til Tottenham kan man h\u00e5be for ham, at der nu falder ro p\u00e5, i hvert fald s\u00e5 l\u00e6nge Jose Mourinho er p\u00e5 tr\u00e6nerb\u00e6nken, t\u00f8r man fristes til at sige. For det har i allerh\u00f8jeste grad v\u00e6ret den kontroversielle portugiser, som udover at have udpeget netop H\u00f8jbjerg til sit hold, i den grad har f\u00f8rt ham frem. Hele 43 kampe i alle turneringer, eller helt pr\u00e6cis 3429 minutter, har Mourinho haft H\u00f8jbjerg i aktion. Det er flest af alle omkring det danske A landshold, ogs\u00e5 mere end f.eks. Kasper Schmeichel, som er n\u00e6stmest benyttede dansker i en udenlandsk klub i s\u00e6sonen.<\/p>\n\n\n\n