EM venter forude, eller g\u00f8r det nu ogs\u00e5 det, for akkurat som sidste \u00e5r kan man sagtens forestille sig, at UEFA v\u00e6lger at rykke – ja, eller m\u00e5ske helt aflyse – den forest\u00e5ende turnering, for tilsyneladende muterer kineservirussen hurtigere end Mbapp\u00e9 kan l\u00f8be, og som vi vel alle er enige om, s\u00e5 er folkesundheden trods alt over enhver form for sport… Trods alt.
Men lad os nu forestille os, at EM bliver afviklet efter planen, for s\u00e5 kan vi se frem til \u00e5bningskampen i Rom d. 11. juni, hvor v\u00e6rterne fra Italien tager imod Tyrkiet, og herefter spilles der kampe mere eller mindre dagligt frem til finalen i London p\u00e5 Wembley pr\u00e6cis en m\u00e5ned senere.
Det er alt sammen pragtfuldt, men hvad t\u00e6nker akt\u00f8rerne? Spillerne som sidste sommer d\u00e5rligt fik ferie, og som i indev\u00e6rende s\u00e6son har v\u00e6ret udsat for et komprimeret program, hvor det her i februar er tydeligt, at flere og flere bukker under.<\/p>\n\n\n\n