• Nyhed

Wilczek har fået egen sikkerhedsvagt efter ‘forbudt’ skifte

Getty Images
Annonce

Efter sit kontroversielle skifte til FC København har Kamil Wilczek fået sig en sikkerhedsvagt, ligesom politiet patruljerer ved klubbens træninger

Denne sommer skiftede Kamil Wilczek til FC København i en handel, der har trukket store overskrifter og skabt en hel del frustrationer på Vestegnen.

Det skyldes selvfølgelig, at Wilczek så sent som i sidste sæson tørnede ud for Brøndby IF som anfører, og skiftet til de evige rivaler har derfor fået sindene i kog.

De store frustrationer har affødt en frygt for polakkens sikkerhed, og derfor ar polakken fået sig en privat sikkerhedsvagt, som blandt andet til stede ved FC Københavns træninger. Det skriver BT.

Derudover patruljerer politiet angiveligt udenfor træningsanlægget, når Wilczek træner med holdkammeraterne på Frederiksberg.

Angriberen har endnu ikke oplevet nogen ubehagelige episoder og håber, at det forbliver sådan.

“Jeg har nogle sikkerhedsforanstaltninger, i tilfælde af at der skulle ske noget. Men det håber jeg ikke sker, for det gør intet godt for nogen. Det kan kun skade både den ene og anden side,” udtaler han til avisen.

Søndag kan Wilczek få sin officielle debut for FC København, når klubben møder OB i Superligaen.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot