• Transfer

Tirsdagens transferrygter: Giganter kæmper om Messi

Getty Images
Annonce

Efter FC Barcelonas exit i Champions League har der været enorm uro i klubben, hvilket dagens transferrygter også bærer præg af

Manchester City forbereder Lionel Messi-bud

FC Barcelona kan miste deres helt store stjerne Lionel Messi til Manchester City. Det skriver ESPN.

De engelske vicemestre er i gang med at undersøge deres økonomi forud for et potentielt bud på Messi. Dette gøres for at sikre at klubben ikke kommer i strid med Financial Fair Play.

En klub som Inter har ligeledes været meldt interesserede i den lille argentiner, og deres tidligere præsident Massimo Moratti udtaler ligeledes, at han tror at der er noget om snakken i forhold til den historie. Det skriver GOAL.com.

PSG på udkig efter en højreback – Arsenal-spanier er førsteprioritet

PSG skulle ifølge The Times være klar til at forstærke sig på højreback. Deres primære transfermål er angiveligt Arsenals Hector Bellerin, som skulle være tilbudt til klubben.

Bellerin er ikke den eneste back som PSG har på deres ønskeliste. Champions League-finalisterne er også interesserede i Timothy Castagne fra Atalanta og Benjamin Pavard fra Bayern München, skriver mediet.

Barcelona vil opsige Luiz Suarez’ kontrakt

Ronald Koeman er igang med en stor oprydning i FC Barcelonas trup, og deres stjerneangriber, har ifølge RAC1 fået at vide, at der til den kommende sæson ikke er brug for ham.

Ajax skulle stå klar til at overtage Suarez, der tidligere har optrådt på Johan Cruijff ArenA.

Den historie kan du læse mere om herunder:

Wolves er tæt på at hente englænder fra rivaler

Wolves har igen i denne sæson imponeret stort i både Premier League og Europa League. Manager Nuno Espirito Santo er angiveligt stor fan af Arsenals Ainsley Maitland-Niles og hans alsidige evner på både højreback og midtbane, og ser ham som en solid forstærkning til truppen i følge The Guardian.

Maitland-Niles kommer til at koste Wolves i omegnen af 165 millioner kr, skulle rygterne om et skifte være sande.

Arsenal interesseret i Boubakary Soumare

Og vi fortsætter i den røde del af London, hvor Arsenal skulle være interesserede i at styrke midtbanen. Ifølge FootMercato har The Gunners følehornene ude efter Boubakary Soumare fra Lille, der har haft en flot sæson i den franske Ligue 1.

Udover Soumare, har der over sommeren været rygter om at Arsenal ville hente spillere som Thomas Partey fra Atletico, Houssem Aouar fra Lyon og endnu en lejeaftale for Dani Ceballos fra Real Madrid, men endnu er intet officielt blevet meldt ud fra den engelske klub.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot