• Nyhed

På fri fod: Bernio Verhagen er ude af fængslet

Verhagen
Foto: Viborg FF
Annonce

Fup-fodboldspilleren Bernio Verhagen er angiveligt færdig med at afsone sin dom, hvilket han har markeret i en Instagram-story

Bernio Verhagen blev landskendt, da han sidste år formåede at snyde sig til en kontrakt i NordicBet Liga-klubben Viborg FF.

Han udgav sig for at være professionel fodboldspiller med tilknytning til det store agentfirma Stellar Group, hvilket viste sig at være langt fra sandheden, og derfor blev han i november dømt for bedrageri og dokumentfalsk. Desuden blev han dømt for vold mod sin chilenske ekskæreste.

I dag, små 10 måneder senere, er han dog løsladt, hvilket han markerede med en Instagram-story med teksten “FREEDOM”, som kan ses herunder.

Det danske medie BT har været i kontakt med ham og har fået bekræftet, at Verhagen er ude af fængslet. De har desuden fået en kommentar fra anklager i sagen.

“Når han har afsonet sin straf i Danmark, skal han til Holland. Han er hollandsk statsborger, så derfor er det landet, han bliver udvist til. Jeg ved, at almindelig praksis plejer at være, at det er politiet eller Kriminalforsorgen, der følger pågældende til et fly eller tog, hvor der på forhånd er bestilt en billet til hjemlandet. Jeg ved ikke, om nogle vil rejse med pågældende hele vejen,” siger anklager Katrine Melgaard til mediet.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot