• Transfer

Officielt: Endnu en tidligere Brøndby-spiller rykker til Fremad Amager

Nastved Boldklub vs AaB Aalborg - Danish Cup Sydbank Pokalen
Getty Images
Annonce

Den 22-årige målmand Jacob Pryts Larsen er netop blevet præsenteret som ny spiller i NordicBet Liga-klubben Fremad Amager

I sidste måned skiftede den tidligere Brøndby-darling Kasper Fisker til Fremad Amager i NordicBet Ligaen.

Nu er endnu en tidligere Brøndby-spiller rykket til “Øen”.

Der er tale om den 22-årige målmand Jacob Pryts Larsen, der tidligere har stået på kassen for det danske U21-landshold og i seneste sæson tørnede ud for Næstved BK.

”Det har været en prioritering for os at få fat i Pryts, som er meget målrettet og god med fødderne. Han er en ambitiøs ung mand, og har rigtig meget attitude. Der skal arbejdes hårdt for at være med hos os, og det er han indstillet på. Der var tæt kamp om ham blandt flere konkurrerende klubber, og vi er glade for at kunne få ham på plads,” siger Jesper Christiansen, der er målmandstræner i klubben og fortsætter:

”Personligt glæder jeg mig til at arbejde sammen med to målmænd, der har stor kvalitet, og kan presse hinanden på træningsbanen. Uanset om det er en spiller i marken eller en keeper på kassen, så skal der være et pres på spillerne til at blive endnu bedre og kæmpe for sin plads.”

Pryts er blevet udstyret med en treårig aftale i Fremad Amager.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot