• Transfer

Medie: Mbappé har meddelt PSG, at han vil væk næste sommer

Getty Images
Annonce

Ifølge det store engelske medie The Times ønsker Paris Saint-Germain-stjernen Kylian Mbappé at forlade klubben efter denne sæson

Kylian Mbappé har i de seneste sæsoner været en af Paris Saint-Germains helt store stjerner, men næste sommer kan det være slut.

Ifølge det engelske medie The Times har franskmanden nemlig fortalt klubben, at han ønsker at forlade klubben efter indeværende sæson.

Mediet skriver desuden, at Mbappé allerhelst vil til enten Premier League eller La Liga, når tiden i den franske hovedstad efter alt at dømme snart er ovre.

Spørgsmålet er dog, om PSG overhovedet er interesseret i at lade deres juvel gå. Der resterer stadig to år af hans kontrakt med klubben, og derfor skal klubben gå med til at sælge ham, hvis han skal væk næste sommer.

Det kræver desuden, at en købende klub er villig til at betale den, uden tvivl, enorme sum, som franskmændene vil kræve for en handel.

Real Madrid har angiveligt tidligere vist stor interesse i den franske stjerneangriber, som på trods af sine bare 21 år allerede har formået at vinde VM og flere franske titler.

Og mon ikke den spanske klubs interesse stryger op til overfladen igen, hvis Mbappés exitønske er virkeligt?

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot