• Betting

Lørdagens sikre spil: Schmeichel og co. sætter konkurrent til vægs

Kasper Schmeichel Leicester
Getty Images
Annonce

Kasper Schmeichel og Leicester kan med en sejr over Southampton for alvor melde sig ind i topkampen i Premier League

Der spilles to aftenkampe i denne runde 19 af Premier League, og den sidste af disse finder sted i Leicester. Her tager hjemmeholdet Leicester City imod Southampton på King Power Stadium.

Leicester City byder op til dans i stærk form. Brendan Rodgers’ tropper har formået at vinde tre af deres seneste fem kampe, og to af sejrene var endda til nul. Ingen af de fem kampe gav nederlag, og en fjerdeplads i ligaen er en flot konsekvens af det stærke spil.

Senest gik det ud over Stoke fra Championship i FA Cup’en, som Leicester besejrede med hele 4-0 på udebane. De sætter selvfølgelig næsen op efter at levere endnu et stærkt resultat mod lørdagens modstander.

Formen hos Southampton er lidt sværere at blive klog på. De kommer til Leicester med en sejr på 1-0 over Liverpool i deres seneste kamp. Det er dog pudsigt nok også deres eneste sejr i de seneste fem opgør. Til gengæld har de også kun tabt én kamp.

De har blot scoret ét mål i deres seneste fire kampe, men der er også kun lukket ét mål ind, og de holder kontakt til toppen med kun tre point op til netop Leicester.

Klubbernes indbyrdes historik indikerer en rimelig stor jævnbyrdighed med et lille overtag til Leicester. Kasper Schmeichel og co. vandt fire af de seneste 10 kampe, de har afviklet mod hinanden. Southampton vandt til gengæld tre af dem, hvilket selvsagt efterlader tre kampe, som sluttede uafgjort.

Defensiven står åbenlyst stærkt hos Saints i øjeblikket, men vi forestiller os alligevel, at de kan få problemer i Leicester, som mildest talt ikke plejer at have problemer med målscoringen.

Desuden kan de med tre point kapitalisere lidt på, at Liverpool og Manchester United mødes søndag. Der vil være pointtab til mindst én af de to klubber, som ligger foran Leicester. Derfor kan de gøre sig endnu mere til i topstriden med en sejr. Den vædder vi på, at de får.

Flere interessante tips

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot