• Nyhed

Klopp stikker til stenrige rivaler: Vi er ikke ejet af lande eller oligarker

Getty Images
Annonce

Chelsea har handlet stort ind trods den igangværende corona-pandemi, og Jürgen Klopp anerkender, at Liverpool ikke kan gøre det samme

Corona-pandemien har betydet, at samtlige engelske fodboldklubber ikke har fået tilskuerindtægter i kassen siden marts måned, og det har lagt en betydelig dæmper på det ellers normalt så aktive transfermarked denne sommer.

Visse af de største Premier League-klubber har dog ikke ladet sig anfægte synderligt af den særlige økonomiske situation. Det gælder blandt andet Chelsea, der har brugt flere milliarder på nye spillere, og Manchester United, der er tæt på at gøre Jadon Sancho til en af historiens dyreste englændere.

De forsvarende mestre fra Liverpool har derimod kun forstærket sig yderst beskedent, og manager Jürgen Klopp har en god forklaring på, hvorfor nogle klubber kan bruge flere penge.

“Vi er forskellige fra andre rivaler, for de er ejet af lande eller oligarker,” udtaler han ifølge Marca.

“Vi kan ikke ændre på (den klub vi er, red.) over natten og ønske at opføre os som Chelsea. I de tider vi lever i, virker det til, at visse klubber er mindre bekymrede over den usikre fremtid. Og det er fordi, de er ejet af lande eller oligarker,” slår Klopp fast.

Liverpool åbner deres Premier League-titelforsvar mod Leeds United på lørdag. Der er kampstart kl. 18.30.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot