• Nyhed

Jobbe inden derby: Sådan lukker vi ned for FCK

FC Copenhagen vs Brondby IF - Danish 3F Superliga
Getty Images
Annonce

Jesper Lindstrøm forklarer, at planen er at slå til i dybden og holde snor i Carlos Zeca og Rasmus Falk i weekendens kamp mod FC København

Superligaen er kun lige skudt i gang, men allerede i weekenden skal det største opgør af dem alle afvikles, når Brøndby IF gæster Telia Parken for at møde FC København.

Begge hold kom haltende fra start, men mens Brøndby formåede at vende et truende 0-2-nederlag til en flot 3-2-sejr over FC Nordsjælland, var 0-3 ved pausen for stort et bjerg at bestige for FCK, der tabte 2-3 til OB.

Det kan da også meget vel være, at de blågule har holdt øje med, hvad OB gjorde rigtigt i søndags. I hvert fald ser Brøndbys stortalent Jesper Lindstrøm masser af potentiale ved at satse på dybdeløbene, som de også selv havde stor succes med i første runde.

“Vi skal true med vores dybe løb, som vi også gjorde rigtig godt mod FC Nordsjælland i anden halvleg. Vi skal spille hurtigt, men vi skal især true med vores dybdeløb og fart, for de kan også være småtrætte i benene efter deres kamp om torsdagen. Men jeg er sikker på, at en masse løb og en masse presspil kan give os de chancer, vi skal bruge til at vinde,” fortæller Lindstrøm til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Vi ved, at Zeca og Falk er deres to spilstationer, og det er der, de rigtig gerne vil spille bolden hen. Så hvis vi kan få lukket dem ned, så tror jeg, de får en rigtig svær kamp mod os. Jonas Wind er også kommet tilbage og er en rigtig stærk angriber, så ham skal vi selvfølgelig holde ekstra øje med.”

Måske kommer Brøndby inden opgøret til at præsentere købet af en tidligere FCK-spiller. Dette kan du læse mere om i artiklen herunder.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot