• Nyhed

Jan Bech i hårdt Wilczek-angreb på FCK: Sådan kommer vi ALDRIG til at gøre

Getty Images
Annonce

FC København har som bekendt hentet den tidligere Brøndby-angriber Kamil Wilczek denne sommer. Men Jan Bech mener ikke, at konkurrenterne har opført sig korrekt

Brøndby trak det længste stå mod FC København søndag, da en Mikael Uhre-scoring i overtiden sikrede de blågule årets første derby-sejr og håneretten over ærkerivalerne.

Inden da så det ellers ud til, at blive en rigtig kedelig eftermiddag for Brøndby, da deres tidligere angriber Kamil Wilczek havde åbnet scoringen for Løverne efter bare 12 minutters spil. Det er et velkendt tema, at den polske angribers skifte til FCK har skabt betydelig vrede på Vestegnen, og en matchvindende rolle havde nok ikke været yndlingsscenariet i Brøndby.

Nu går Jan Bech Andersen dog videre endnu og anklager FC København for at have udvist dobbeltmoralsk opførsel i købet af Wilczek, idet de samtidig har bedt om økonomisk kompensation fra staten i forbindelse med corona-restriktionerne.

“Sikkert er, at vi ALDRIG kommer til at stå på en ølkasse og bede staten om flere penge, mens man bruger et ikke ubetydeligt tocifret beløb på en 32-årig østeuropæer,” skriver rigmanden ifølge Tipsbladet på sin personlige Instagram-profil.

Brøndby har selv hentet Andrija Pavlovic til klubben denne weekend, men Jan Bech understreger over for Tipsbladet, at økonomien i den handel ikke kan sammenlignes med Wilczek-transferen.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot