• Transfer

Inter vil sælge Eriksen billigt: Her er den lave pris

Getty Images
Annonce

Ifølge ESPN har Inter tilbudt Arsenal at købe Christian Eriksen for bare 100 millioner kroner i det kommende transfervindue

Det lugter grangiveligt af et italiensk farvel for Christian Eriksen i vinterens transfervindue.

Inters cheftræner Antonio Conte har tydeligvis ingen intentioner om at give playmakeren flere chancer på sit mandskab, og meget tyder derfor på, at danskeren skal finde sig en ny arbejdsgiver.

I løbet af de seneste par uger er Arsenal blandt andre klubber blevet nævnt som mulige købere på rygtebasis, og nu har ESPN nyt at fortælle på den front.

Mediet mener nemlig at vide, at Inter blot kræver 12 millioner engelske pund, hvilket svarer til 100 millioner kroner, fra Arsenal for den danske landsholdsspiller.

Inter gav selv omtrent 17 millioner pund eller 140 millioner for Eriksen i starten af 2020.

Udover The Gunners holder Dortmund, Paris Saint-Germain og AC Milan efter sigende også øje med Eriksens situationen i øjeblikket.

Tidligere onsdag kom det dog frem, at en særlig skattelov i Italien kan få betydning for, om danskeren kan få lov til at forlade Inter denne vinter. Det kan du læse mere om i artiklen nedenfor.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot