• Udtalelse

Inter-legende i hårdt angreb på Eriksen: Hellere Son eller Kane

Getty Images
Annonce

Det var en fejl af Inter at købe Christian Eriksen i Tottenham, mener Giuseppe Bergomi, som har rekorden for flest ligakampe i Inter

Christian Eriksen er havnet i noget af et uvejr i Inter efter udtalelser om utilfredshed med sin situation i klubben.

Danskeren har ikke fået megen spilletid på det seneste, og det fik ham forleden til at lufte sine bekymringer for den danske presse, hvor han blandt andet erkendte, at bænkpladsen i Italien går ham på.

Udtalelserne er faldet flere Inter-sympatisører for brystet, heriblandt rekordholderen for flest ligakampe for klubben Giuseppe Bergomi, som ærgrer sig over, at klubben i første omgang hentede Eriksen til klubben.

“Vores fodbold er meget forskellig fra den engelske af slagsen, fordi der ikke efterlades store rum at spille og løbe i. Efter min mening er han (Eriksen, red.) ikke egnet til Serie A. Jeg har aldrig beundret Eriksen. Når jeg ser Tottenham, ville jeg straks have taget Kane eller Son, mens andre ville have kæmpet mere,” udtaler Bergomi til Inter News og fortsætter sin svada:

“Der åbnede sig en mulighed i markedet, som dog endte med at sætte træneren i en vanskelig situation. En mulighed, der i det hele taget kommer til at koste. Eriksen har gode kvaliteter, men timingen har ikke været den rigtige.”

Danskeren er i øjeblikket et varmt navn på rygtebørsen. De seneste forlydener går på, at han kan komme til at indgå i en byttehandel mellem Inter og Arsenal. Det kan du læse mere om herunder.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot