• Nyhed

Efter evaluering: Forsvarligt med flere tilskuere på stadions til Superliga-kampe

Getty Images
Annonce

3F Superligaen har på deres hjemmeside bekræftet, at en evaluering peger på, at det vil være forsvarligt at lukke flere tilskuere ind til fodboldkampe

Der er endelig fans tilbage på de danske stadions efter lang tid med gabende tomme tribuner, og selvom der ikke er helt fyldt op, gør det stadig en kæmpe forskel for hele oplevelse ved og gnisten i en fodboldkamp.

Og noget tyder på, at der snart kan komme til at blive åbnet yderligere op og lukket flere fans ind. En evaluering af Superligaordningen fra perioden 21. april til 28. maj viser nemlig, at blot 60 af 266.259 tilskuere på tværs af 170 kampe er blevet smittet i forbindelse med fodboldkampe.

Procentdelen af smittede, der har været til fodboldkampe ligger blot på 0,02 % svarende til 0,35 person pr. kamp. De skriver desuden, at der ikke har været nogen såkaldte superspredningsbegivenheder i forbindelse med fodboldkampe, selvom det var frygtet.

Derfor overvejes en revideret Superligaordning uden afstandskrav og uden krav om sektionering, hvilket vil betyde flere fans på stadion.

”Evalueringen viser tydeligt, at med coronapas, faste pladser og en kontrolleret tilskuerrejse, så er det efter mening forsvarligt at fjerne afstandskrav og sektionering. Med tanke på det støt stigende antal vaccinerede så vil det faktuelle grundlag for udendørs arrangementer under en revideret Superligaordning uden afstandskrav og krav om sektionering blive yderligere styrket. Vi håber selvfølgelig på en fuldstændig genåbning hurtigst muligt, så vi kan være klar, når vores turneringer begynder igen midt i juli,” forklarer Claus Thomsen, der er direktør i Divisionsforeningen til Superliga.dk.

Man frygtede, at Brøndbys guldfest ville blive en superspreder, men det var ikke tilfældet, hvilket du kan læse mere om herunder.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot